Programtekst

Den er en lille, rund pille, som oftest bliver forbundet med kvindefrigørelsen. Og den er også en vigtig – men dog lille – del af kvindernes kamp for lige muligheder. Samtidig er den et symbol på et skævt præventionsansvar, hvor kvinden alene udsættes for bivirkninger. Pillen har gjort fremskridt og tilbageskridt for kvindens plads i samfundet. Og heri ligger paradokset.

Producenter

Anders Ellekjær Rønne, 52 40 25 77, 30251@dmjx.dk

Morten Richter Schmidt Andreasen, 81 75 47 45, 30326@dmjx.dk 

Therese Ella Lønholdt Sode, 53 78 07 09, 30298@dmjx.dk

Ep. 3 Hvad betyder p-pillen for vores seksualkultur i dag?

P-pillen er et symbol på både kvindefrigørelse og ulighed mellem kønnene. Blandt unge i dag hersker en norm om, at kvinder ‘er på pillen’ – og de pålægges ansvaret for præventionen og byrden af bivirkninger. Følg med i det tredje og sidste afsnit, hvor vi afdækker, hvad p-pillen har betydet for vores seksualkultur i dag, hvilke udfordringer vi står overfor, og hvordan vi eventuelt kan løse dem.

Gæster: Signe Uldbjerg, kønsforsker og faginspektør på museet KØN, og Anders Rehfeld, forsker i prævention.

Ep. 2 Hvilken virkelighed kom p-pillen til i?

P-pillen har haft en stor betydning for vores køns- og kulturhistorie i dag. For at forstå, hvordan diskursen om pillen er blevet, som den er blevet, må man forstå samtiden, hvor pillen kom til i. Tag med os i tidskapslen tilbage til 1950’erne og 1960’erne for at høre, hvordan p-pillen ændrede samfundet.

Gæster: Signe Uldbjerg, kønsforsker og faginspektør på Museet KØN, og Anne Nørkjær Bang, Ph.D-studerende i kultur omkring køn.

Ep. 1 Hvilke konsekvenser har p-pillen for den, der indtager dem?

Først i de senere år er man begyndt at afdække flere potentielle bivirkninger ved p-piller – og pillen kan især have alvorlige psykiske konsekvenser. Følg med i dette første afsnit af vores mini-serie, hvor vi afdækker, hvilke konsekvenser p-pillen har for kroppen – og især for hjernen.

Gæster: Amani Meaidi, læge og forsker i bivirkninger ved hormonel prævention, og Sofie Bjerregaard.